Der er sket rimeligt meget den sidste måned. Rigtig meget. Jeg har fået job. Jeg har været i Danmark. Jeg har fået en voluntør stilling hos vores sportscenter. En post på vores Facebook-side er blevet set af næsten 40.000 mennesker. Men først, så skulle jeg lige vise jer et billede fra vores religionsbibliotek som jeg skød for et par uger siden, da jeg fotograferede for en ven - er det ikke smukt?
Ah well. Lad os starte fra starten. Igennem hele januar og februar udfyldte jeg jobansøgning efter jobansøgning. Der var ingen bid. Jeg var til omkring 5 samtaler, men manglende erfaring og seriøst dårlige interview-skillz, blev jeg valgt fra. Gang på gang. Men så fik jeg besked fra Vue, en af de store biografer i Storbritannien, om jeg ikke kunne komme til interview en dag. Det var d. 3. marts. Jeg havde næsten opgivet håbet, så da det blev d. 3. marts, aflyste jeg mit interview, stak en lille hvid løgn om at jeg ikke havde tid. Men de var meget bestemte og spurgte om jeg havde tid dagen efter. Det havde jeg. Så efter jeg havde været på hospitalet en to timers tid som frivillig, tog jeg ind til byen og mødte op kl. 19 til vores samtale. Jeg havde absolut ingen forventinger, men jeg fik et opkald en time senere fra min nye chef, der pænt spurgte mig, om jeg ville være en af hendes nye medarbejdere. Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg har sgu' egentlig altid drømt om at komme til at arbejde i en biograf, men BioCity Aalborg sagde altid nej tak. Men nu skal det være! Jeg var sprudlende af glæde. Jeg har jo aldrig nogensinde fået et job før, ikke sådan et rigtigt job, og især ikke via en jobsamtale. Men det har jeg nu! Så nu arbejder jeg 10-20 timer om ugen hos Vue. Og jeg kan rigtig godt lide det.
Ugen inden havde jeg også været til samtale hos vores lokale sportscenter, Aberdeen Sports Village. De ledte efter frivillige til at hjælpe med deres sports camps som løber i skoleferierne. Det starter ud som en voluntør-stilling, men efter noget tid kan man være heldig og blive uddannet til at være instruktør. Det var jeg også så mega heldig at lande! Og så blev jeg også udvalgt til at være en slags tutor/aktivitetsleder for det internationale center på mit universitet, så næste semester får jeg en gruppe internationale studerende (nok primært udvekslingsstuderende), som jeg skal hjælpe med at falde til. Jeg glæder mig! Så marts har været produktiv på den front.
Der er også sket noget andet. To dage efter vi på Students of Aberdeen University (SoAU) havde lagt et åbent brev op om manglen på hjælp til folk med psykiske problemer (som kan læses her), blev vi kontaktet af en venlig kvinde ved navn Rachel fra Evening Express, som er en af de største og mest læste aviser her i Aberdeen. Nok den mest læste faktisk. Deres Facebook-side har over otteoghalvfjerds tusinde 'synes godt om' på Facebook, så publikummet er der helt sikkert. Rachel ville gerne snakke med os om det her brev. Siden det var Chris idé (og siden Lenka, min med-grundlægger af SoAU og partner, er i Kina på udveksling) blev vi enige om, at Chris skulle snakke med hende. Chris(topher) er min kærste, hvis der er nogen, der stadig skulle være i tvivl. Og det kom der så denne her artikel ud af. Den kan læses lige her, hvis der er nogen, der er interesserede. Et par timer efter avisen kom ud mandag morgen blev vi kontaktet af Original 106, en radiokanal med hovedsæde her i Aberdeen, som også gerne ville snakke med os. Igen var det Chris, der snakkede med dem, og udsendelsen blev sendt gentagne gange tirsdag. Nu er der ikke så meget tilbage at gøre end at håbe på at vores call for help bliver hørt.
Jeg har også lige fået en besked om, at vi er blevet udgivet i The National Student. Og ligesom det her indlæg er blevet skrevet, er vi blevet kontaktet af Huffington Post, som lige har udgivet en artikel, som kan læses her. Jeg tror ikke vi havde regnet med sådan en massiv medieomtale, men hvis der kan komme positiv forandring ud af det, så har vi vist opnået det, vi gerne ville.
Det hele er sket inden for den sidste uges tid og faldt sammen med mit besøg i Danmark, som det kun var min mor, der var blevet indviet i. Det hele skete ret hurtigt. Det blev planlagt en uge før jeg ankom til Aalborg Lufthavn, og det hele var perfekt. Surprise visits skal jeg til at gøre mig noget mere i, det er helt sikkert. At det skulle falde sammen med hvad der nok bliver den største omgang medieopmærksomhed, jeg nogensinde kommer til at opleve i mit liv, var bare et tilfælde. Sådan er det jo engang imellem. Så kan vi jo så tilpas slutte af med et sommerligt billede fra Vilsted Sø. Der var fandme koldt.
Så, hvad skal der så ske nu?
Ja. Vi er jo i 11. undervisningsuge, som jo er den sidste. På fredag når klokken slår 12, har jeg fri indtil min første eksamen, som er d. 3. maj. Så godt en måned. Den står på Irland i 8 dage med min mor efterfulgt af 8 dages ferie i Danmark. Og så tilbage til Skotland til eksamener. Jeg glæder mig til irsk forår og skotsk, spansk og dansk sommer.
